Tre gode bøger om politisk psykologi

1. The Psychology of Judgment and Decision Making, Scott Plous.

I denne bog gennemgår Scott Plous en perlerække af forsøg inden for beslutningsprocesser, og illustrerer på elegant og underholdende vis, hvordan hjernen benytter en lang række mentale smutveje. Eneste minus er, at man let kommer til at stille spørgsmål ved rigtig mange beslutninger bagefter. Også vigtige politiske beslutninger. Som en lille bonus får man også et billede af forfatteren der sidder med sin kat.

2. The Wisdom of Crowds, James Surowiecki

Eksperter er gode til at tage beslutninger, ikke? Det er i hvert fald hvad de fleste af os regner med. Og ofte er eksperterne heller ikke helt galt på den. Men hvad der måske er overraskende er, at store, diverse grupper under de rigtige forudsætninger er klogere end eksperterne.

3. Analogies at War: Korea, Munich, Dien Bien Phu and the Vietnam Decisions of 1965, Yuen Foong Khong

Vi kender alle sammen til analogier. Politikerne bruger dem. Eksperterne bruger dem. Jan Gintberg bruger dem rigtig meget. Ja, vi bruger dem stort set alle sammen i større eller mindre grad. Yuen Foong Khong sætter lys på hvorfor vi er så glade for analogier og beretter om, hvor mange nuancer der går tabt i analogier. Og hvordan analogier kan bruges til at manipulere med vores hjerner.

Reklamer

Kommentarer lukket til Tre gode bøger om politisk psykologi

Filed under bøger

Politisk psykologi på Agendaen

P1’s Agenda havde lørdag den 19 marts 2011 et indslag om informationsoverload og konsekvenserne heraf i den politiske sfære. Programmet hedder “Hjernelam af information”.

I programmet bliver bl.a. Thomas Høgenhaven interviewet.

Om programmet skriver DR:

Vi bliver bombarderet med information hver eneste dag. Alt fra emails og sms’er, der time for time tikker ind til uoverskuelige mængder af valg, når vi skal købe en kaffe på cafeen eller syltetøj i supermarkedet. Informationssamfundet har skabt en online-kultur, hvor man ikke bare kan trække stikket ud eller trykke på off-knappen.

Angelinka Dimoka, som er chef for Center for Neural Decision Making på Temple University i USA, har undersøgt, hvad der sker med hjernen, når den udsættes for en stor mængde af informationer. Hendes undersøgelser viser, at vores beslutninger ikke bliver bedre af mere information – tværtimod.

Når man udsættes for mange informationer, slår man følelserne fra, og vælger rationelt. Og det gavner ikke altid, da vi har tendens til at ignorere mavefornemmelsen og overtænke beslutningerne.

Offline-dage på kontoret
Debatten om online/offline kultur raser i USA. For andre undersøgelser viser, at knap 100 milliarder dollars bliver spildt om året, fordi hjernen går i information overload-mode. Det reducerer produktiviteten og gør, at medarbejdere kommer med færre nye ideer, fortæller Anne Blume, som er freelancejournalist i New York. Hun har fulgt debatten tæt og fortæller også, at der findes organisationer, som arbejder for at man skal holde sin telefon slukket mindst et døgn om ugen og undgå elektronik i soveværelset.

Over halvdelen af amerikanerne ejer en smart phone, og ifølge Gloria Mark som er professor i informatik på University of California, er der en social forventning om, at man er online hele tiden. Derfor har flere virksomheder, og her specielt it-virksomheder, forsøgt sig med offline-dage og email-frie formiddage. Og flere firmaer er også begyndt at lave løsninger, der bekæmper information overload for eksempel ved at sortere i informationen.

Ifølge Information Overload Ressearch Group er det en problemstilling, der har været kendt i flere år, men det er først nu, man begynder at tage den alvorligt både i virksomheder og i privatlivet.

Hør mere om informationsforstoppelse i Agenda på p1, som sender under titlen: Hjernelam af information.

Kilde: dr.dk

I programmet gives bl.a. et eksempel om terrorisme og information. En uddybning af dette eksempel kan læses her.

Kommentarer lukket til Politisk psykologi på Agendaen

Filed under DR, medier, Politisk psykologi

Politisk psykologi i fremgang

Det kan ofte være svært at vide om et felt er i fremgang eller tilbagegang. Men Google gør det let at give en indikation på det. For i deres nye værktøj,  Google Ngram, er det muligt at søge i alle de bøger, der findes i Google Books.

En søgning efter “political psychology” (man kan endnu ikke søge i danske bøger) står det klart, at feltet trives som aldrig før:

Kommentarer lukket til Politisk psykologi i fremgang

Filed under Politisk psykologi

‘Politisk Psykologi’ – Nu som bog

Vi er alle rationelle! Denne præmis har siden Aristoteles været bestemmende for, hvordan vi har forstået både individet og politiske handlinger. Men teorier om mennesket som et rationelt væsen kan ikke forklare, hvorfor hutuer dræbte 800.000 tutsier i 1994, eller hvorfor al-Qaedas selvmordsterrorister den 11. september 2001 tvang to fly ind i Twin Towers og dræbte 2.993 mennesker.

Disciplinen politisk psykologi skubber rationaliteten af tronen og formulerer en mere præcis forståelse af, hvordan vi faktisk tænker og handler politisk i verden. Der findes imidlertid ikke meget literatur på dansk om politisk psykologi, hvilket vi har gjort noget ved:

Den 12. januar 2010 udgiver vi en bog med titlen “Politisk Psykologi – Fordi politik er personligt” på Aarhus Universitetsforlag.

Vi vil benytte denne blog til at komme med uddrag fra bogen, information om arrangementer der omhandler politisk psykologi, og forhåbentlig en god oversigt over, hvad politisk psykologi er.

Bedste hilsner

Thomas Høgenhaven & Sigge Winther Nielsen

1 kommentar

Filed under Politisk psykologi

Mere overvågning forvirrer

Af Thomas Høgenhaven

Oprindelig trykt i Jyllandsposten den 24 januar 2010.

Det seneste årti har været præget af terrorisme. Mange vestlige lande har vedtaget ”terrorpakker”, som har til formål at bekæmpe terrorisme. Midlet til at nå målet har primært bestået i at overvåge befolkningen for at give efterretningstjenester mere information.

Men hvad er begrundelsen for, at mere information vil hjælpe? Findes der mon en anden og bedre løsning end blot at skaffe flere efterretninger?

Det korte svar er: Ja.

Vi skal ikke kun fokusere på indsamling af information, men også på at anvende den.

I terrorforsøget i USA 25/12 var der rigeligt med information, der pegede på, at ”underbuksebomberen” ikke skulle på ferie i Detroit: Han var på terrorovervågningslisten i Storbritannien, hans visum i Yemen var overskredet, han købte en enkeltbillet til Detroit, betalte knap 15.000 kr. kontant og rejste uden bagage fra Nigeria til Detroit – i december. Underbuksebomberens far havde endda advaret de amerikanske myndigheder mod sin søn få måneder forinden.

Et åbenlyst problem ved bekæmpelsen af terrorisme er, at vi ikke har taget højde for, hvordan mennesker faktisk tænker. Når et menneske skal træffe en beslutning, foregår det over en række faser, hvoraf de vigtigste er indsamling af information og anvendelse af denne.

Hjernen finder smutveje

Problemet er imidlertid, at hjernen ikke er skabt til at bearbejde så store mængder information, som efterretningstjenesterne indsamler. I stedet prøver den menneskelige hjerne – selv hos eksperter – at simplificere den enorme mængde af information gennem mentale smutveje: Det betyder f.eks., at vi trækker mere på information, der bekræfter vores holdninger, end på information, der modsiger dem.

Pointen om, at det ikke var indsamlingen af efterretninger, som den var gal med, men derimod anvendelsen af denne, understreges da også af præsident Barack Obama. Efter terrorforsøget 25/12 forklarede han, at myndighederne »ikke formåede at integrere og forstå den information, de allerede havde«.

Samme træk gør sig gældende i forbindelse med økseangrebet mod Kurt Westergaard.

PET havde masser af information

PET vidste, at øksemanden havde stærke rødder til den somaliske terrororganisation al-Shabaab samt til Al Qaida-ledere i Østafrika. Endvidere har PET vidst, at han var en del af et terrorrelateret netværk, og derfor havde man manden under overvågning.

Med andre ord havde PET altså rigeligt med information om manden.

At anvende efterretninger og samle trådene er bestemt ikke let. Det kræver mange ressourcer at gennemgå informationen og sørge for, at de enkelte elementer bliver kædet sammen. Der er en reel risiko for at miste overblikket, hvorfor mere overvågning og mere information let kan føre til et overload af information. Hermed sker der det utilsigtede, at efterretningstjenesten bruger ressourcerne på information, der er mindre væsentlig end den, som de allerede har.

Ved at huske på, at den menneskelige hjerne ikke er ufejlbarlig, bliver det klart, at den politiske løsning for at forebygge terrorisme, ikke bare bør være at skaffe mere information ved øget overvågning. Derimod tyder meget på, at det handler om at finde den rette mængde og kvalitet af information – så kan hjernen også følge med.

Oprindelig trykt i Jyllandsposten og på jp.dk.

1 kommentar

Filed under JP, medier, Politisk psykologi

Reception

Den 21. januar holder vi en lille bogreception på institut for statkundskab. Kig forbi!

Invitation til reception

Kommentarer lukket til Reception

Filed under Uncategorized