‘Politisk Psykologi’ – Nu som bog

Vi er alle rationelle! Denne præmis har siden Aristoteles været bestemmende for, hvordan vi har forstået både individet og politiske handlinger. Men teorier om mennesket som et rationelt væsen kan ikke forklare, hvorfor hutuer dræbte 800.000 tutsier i 1994, eller hvorfor al-Qaedas selvmordsterrorister den 11. september 2001 tvang to fly ind i Twin Towers og dræbte 2.993 mennesker.

Disciplinen politisk psykologi skubber rationaliteten af tronen og formulerer en mere præcis forståelse af, hvordan vi faktisk tænker og handler politisk i verden. Der findes imidlertid ikke meget literatur på dansk om politisk psykologi, hvilket vi har gjort noget ved:

Den 12. januar 2010 udgiver vi en bog med titlen “Politisk Psykologi – Fordi politik er personligt” på Aarhus Universitetsforlag.

Vi vil benytte denne blog til at komme med uddrag fra bogen, information om arrangementer der omhandler politisk psykologi, og forhåbentlig en god oversigt over, hvad politisk psykologi er.

Bedste hilsner

Thomas Høgenhaven & Sigge Winther Nielsen

Reklamer

1 kommentar

Filed under Politisk psykologi

One response to “‘Politisk Psykologi’ – Nu som bog

  1. Flemming Falkenberg

    Det er en rigtig god ide.
    Aristoteles blev også kendt for at tale for at man ændrede ikke blot holdning, men også adfærd gennem indøvelse af “gode vaner”.

    I denne indlæring af såvel adfærd og vaner ligger mange ansatser til en forståelse af politisk psykologi.

    Det er helt rigtigt set, at “rationalitet” slet ikke har afgørende betydning. Politik har en intentionalitet, der omfatter en tilegnelse og udøvelse af magt, der nok er diplomatisk forhandlet, men i bund grund iscenesætter rammer overfor andre menneskers udfoldelsesmuligheder.

    Man kan tale om lysten, trangen, behovet eller andet for at tiltage sig en sådan magt, men ikke om et rationale.