Category Archives: JP

Mere overvågning forvirrer

Af Thomas Høgenhaven

Oprindelig trykt i Jyllandsposten den 24 januar 2010.

Det seneste årti har været præget af terrorisme. Mange vestlige lande har vedtaget ”terrorpakker”, som har til formål at bekæmpe terrorisme. Midlet til at nå målet har primært bestået i at overvåge befolkningen for at give efterretningstjenester mere information.

Men hvad er begrundelsen for, at mere information vil hjælpe? Findes der mon en anden og bedre løsning end blot at skaffe flere efterretninger?

Det korte svar er: Ja.

Vi skal ikke kun fokusere på indsamling af information, men også på at anvende den.

I terrorforsøget i USA 25/12 var der rigeligt med information, der pegede på, at ”underbuksebomberen” ikke skulle på ferie i Detroit: Han var på terrorovervågningslisten i Storbritannien, hans visum i Yemen var overskredet, han købte en enkeltbillet til Detroit, betalte knap 15.000 kr. kontant og rejste uden bagage fra Nigeria til Detroit – i december. Underbuksebomberens far havde endda advaret de amerikanske myndigheder mod sin søn få måneder forinden.

Et åbenlyst problem ved bekæmpelsen af terrorisme er, at vi ikke har taget højde for, hvordan mennesker faktisk tænker. Når et menneske skal træffe en beslutning, foregår det over en række faser, hvoraf de vigtigste er indsamling af information og anvendelse af denne.

Hjernen finder smutveje

Problemet er imidlertid, at hjernen ikke er skabt til at bearbejde så store mængder information, som efterretningstjenesterne indsamler. I stedet prøver den menneskelige hjerne – selv hos eksperter – at simplificere den enorme mængde af information gennem mentale smutveje: Det betyder f.eks., at vi trækker mere på information, der bekræfter vores holdninger, end på information, der modsiger dem.

Pointen om, at det ikke var indsamlingen af efterretninger, som den var gal med, men derimod anvendelsen af denne, understreges da også af præsident Barack Obama. Efter terrorforsøget 25/12 forklarede han, at myndighederne »ikke formåede at integrere og forstå den information, de allerede havde«.

Samme træk gør sig gældende i forbindelse med økseangrebet mod Kurt Westergaard.

PET havde masser af information

PET vidste, at øksemanden havde stærke rødder til den somaliske terrororganisation al-Shabaab samt til Al Qaida-ledere i Østafrika. Endvidere har PET vidst, at han var en del af et terrorrelateret netværk, og derfor havde man manden under overvågning.

Med andre ord havde PET altså rigeligt med information om manden.

At anvende efterretninger og samle trådene er bestemt ikke let. Det kræver mange ressourcer at gennemgå informationen og sørge for, at de enkelte elementer bliver kædet sammen. Der er en reel risiko for at miste overblikket, hvorfor mere overvågning og mere information let kan føre til et overload af information. Hermed sker der det utilsigtede, at efterretningstjenesten bruger ressourcerne på information, der er mindre væsentlig end den, som de allerede har.

Ved at huske på, at den menneskelige hjerne ikke er ufejlbarlig, bliver det klart, at den politiske løsning for at forebygge terrorisme, ikke bare bør være at skaffe mere information ved øget overvågning. Derimod tyder meget på, at det handler om at finde den rette mængde og kvalitet af information – så kan hjernen også følge med.

Oprindelig trykt i Jyllandsposten og på jp.dk.

1 kommentar

Filed under JP, medier, Politisk psykologi